Hej magiske DetKongelige Teater
- kan I bruge mig i Postyrium?
Jeg kan hype den vildeste stemning op eller køre ned i gear og blive alvorlig på et kamera. Jeg kan også springe ind foran 1000 børn på en scene i Italien og møde dem, hvor de er med tiktok-trends og underlige danse. Jeg er definitionen af tilpasningsdygtig.
Her er to frames fra en kortfilm, jeg lavede i november sidste år. Det er Karl (mig) i den orange t-shirt, der bliver efterladt på en rumfærge. Isolation og alles værste fantasi, der pludselig er virkelighed.
Filmen findes i bunden af siden.
Hvad kan jeg?
Jeg er uddannet fra DMJX som Medietilrettelægger, men opdager ret hurtigt, at jeg fungerer bedre foran end bagved.
Kameraet, altså.
Jeg finder tilfældigt ud af, at jeg er god til at indtage en rolle. Følge den. Reagere som den. Det gælder både i fakta-programmer og fiktions-programmer (som du finder i bunden).
Jeg har en evne til, at forbinde mig til folk – store og små – og mærke deres behov. Jeg har gjort det på kamera, i talkshows og i fysiske sammenhænge til et kæmpe ungdoms-fodboldstævne i Italien. Det er min drøm, at ende et sted, hvor jeg kan underholde og formidle på samme tid.
Jeg kombinerer eksempelvis fakta og fiktion. Skruer op for det ene eller det andet. Framet til højre er fra Grøn Koncert. Her er det fakta, der møder fiktion i en stor gætteleg. Jeg havde et fokus på, at gøre de små fortællinger til store fortællinger. På den måde stimulerede vi gæsterne, og fik dem til at lege med. Grin, jokes, kram, energi, vibes og stemninger.
Mig som person:
Jeg ved hvordan man jonglerer mellem perfektionisme og at være pragmatisk. Jeg er en teamplayer og kender vigtigheden i kommunikation, empati og det at lytte (vigtigt!). Både blandt kollegaer og blandt gæster. Præmissen for alt, som du læser ovenfor er, at jeg er god til mennesker. Jeg har ikke stort kørerkort i Excel og regneark, men jeg kan forstå følelser og stemninger og ikke mindst bruge dem fx til at designe en scene eller kommunikere med et barn eller en sur voksen. Alt kan jo ske.
Verona Cup og mødet med børnene - hvordan?
Hvordan balancerer man at have en skarp kommerciel agenda, hvor tiden ikke må stå stille, og at arbejde sammen med børn?
Det gjorde jeg til Verona Cup. Jeg var ambassadør for YouTubenkanalen og ambassadør på fodboldstævnet, og den, ungerne kunne henvende sig til og sludre med. Jeg stod for smil og grin, energi og lege. En slags kulturskaber via lege.
Det var min fineste opgave at møde ungerne – i deres sind og niveau for hvad de mener er sjovt. Det var mit job. Børn opfører sig ikke som voksne og de er ligeglade med skemaer; det er bedre at udforske og bruge indlevelse en masse. Jeg havde en fin balance mellem historiefortællinger og virkelighed, når jeg fx løb omkring som i videoen her. Mit team og jeg planlagde altid ud fra, at vi akkurat skulle have tid til spontanitet og hygge. Det var vigtigt for mig, at opnå det, og det sagde jeg ofte til vores morgenmøder. På den måde kombinerede vi den kommercielle interesse og mål med de involverede børn. På samme måde som jeg forestiller mig at Postyrium fungerer; der er en plan, men der er på samme tid, tid til skæg og fantasi.
Jeg mener at man i kommunikation med børn skruer op for dramaturgien (på en blød måde), farver, armbevægelser og mimik. Dét skaber opmærksomhed i en god kombination med venlighed og et åbent sind.
Aldersgruppen hos Verona Cup var fra 6-7 år og op til 18 år.