
Billedredigering: forstå lyset
Her er et fotografi i LR (Lightroom), som allerede er redigeret. Lysforholdene kan ses til højre. Lys er en faktor, som man taler meget om
Nutidens digitale kameraer er avancerede. Lyset som falder ind på sensoren bliver målt af en lysmåler og denne lysmåler måler endda på forskellige måder. Det er relevant at vide hvis du vil opnå mere kontrol over dine motiver. Se videoen og lær hvilke forskellige måder dit kamera arbejder på, når det handler om lys.
De forskellige kameramærker kalder lysmålingerne noget forskelligt. I videoen ovenfor tages der udgangspunkt i Nikon’s terminologi. Canon og Sony benævner fx. Matrix-målingen (Nikon’s betegnelse) Evaluative Metering og Multi Segment-Metering. Det er ganske enkelt dejligt forvirrende, men tag ikke fejl – de har samme funktion.
Hvorfor er det vigtigt?
Når du aflæser dit kameras lysmåling skal du kunne stole på målingen. Hvis dette ikke er tilfældet vil dit motiv blive eksponeret forkert – og du skal skyde igen. Udgangspunktet for målingen sker via kameraets forskellige måder at måle lyset på. Kameraet er konstrueret til – meget firkantet – at opdele dit motiv i områder.
Matrix-målingen analyserer hele dit motiv og finder det bedst passende lysindfald. Målingen som sker på et splitsekund gives videre til lukketiden, ISO’en og blænden, som justeres i henhold til målingen – mere eller mindre lys. Wupti – fotografen tager sit fotografi. Alt dette sker i Automode.
Hvis fotografiet fx. er blevet for mørkt skyldes det, at lysmåleren har analyseret “forkert” – men rigtigt ud fra dens udgangspunkt! Måske benytter den spot-målingen og du ved en solnedgang sigter mod solen – som er meget lys – så vil den dæmpe for lyset for at undgå, at solen overeksponeres.
Se videoen ovenfor – det håber jeg giver dig mere sikkerhed.

Her er et fotografi i LR (Lightroom), som allerede er redigeret. Lysforholdene kan ses til højre. Lys er en faktor, som man taler meget om

blog Derfor skal du IKKE booke en fotograf til konfirmationen Er det på tale med en fotograf til din konfirmation – eller dit bars store
Nikon og kampvognen Z9 De drøner fremad med den her “kampvogn”. Eller hvad? Nikon har kæmpet en smule de sidste par år – nogle har