Billedredigering: forstå lyset

Her er et fotografi i LR (Lightroom), som allerede er redigeret. Lysforholdene kan ses til højre. 

Lys er en faktor, som man taler meget om i foto-regi. Du er sikkert blevet bombarderet med begreber som eksponering, ISO, under-eksponering osv. Eksponeringen i et fotografi – altså lyset i fotografiet – er vigtig. Det skyldes at et fotografi er bygget op af bittesmå pixels, som behøver lys for at fungere. Husk på at dette gælder, når der er tale om digital fotografering, som er den type fotografering, der bruges på din mobil og de fleste moderne kameraer (DSLR og mirrorless). Nå – nu til det, som dette indlæg omhandler: hvad betyder de forskellige lys-indstillinger. 

Jeg anbefaler generelt, at ændre sit sprog til engelsk – det er en fordel, når du søger viden på nettet, som oftest er på engelsk. 

Indstillingen Exposure vedrører fotografiets lys generelt. Hvis du skruer op for denne, vil fotografiet blive meget lyst og ugenkendeligt. Du kan bruge denne indstilling, hvis dit fotografi er mørkt og behøver at blive lyst op de fleste steder i fotografiet. 

Highlights vedrører de dele i fotografiet, som er lyse. I fotografiet ovenfor vil det være himlen, der er den mest lyse del i fotografiet. Ofte er der en overeksponering af himlen på et fotografi fordi himlen er lysere end jorden. Denne overeksponering kan du altså justere med denne lys-indstilling uden at du nedtoner andre dele i fotografiet. Smart! I forlængelse af dette findes Whites, der berører de områder, der er kraftigt belyst i dit fotografi.
Shadows – du gætter det nok – handler om skyggerne og de mørke dele i dit fotografi. I fotografiet ovenfor kan du måske ane, at træerne i baggrunden er af de mørke elementer i fotografiet. Dem kan man således lyse op, hvis man justere på shadows. Blacks er det stikmodsatte af Whites. Fremhæv eller nedton de mørkeste områder i dit fotografi.  

Som et eksempel på de mørkeste områder på fotografiet her, kan du se, at der i bunden af træerne og ved de små huse, er ret mørk. Det er disse steder, som kan justeres, når du arbejder med Blacks. 

Helt generelt, er det altid en god idé at afprøve sagerne. Det bliver du simpelthen mest dygtig af. Denne guide har forhåbentlig givet dig en grundforståelse, så du, når du redigere dine fotografier, kan se en sammenhæng og ikke blot redigere tilfældigt.  

Disse indstillinger findes ikke blot i Lightroom, men også andre programmer. Som alternativ til Lightroom kan du anskaffe dig Affinity, der kom løbende ind fra højre og tilbyder stort set samme udbud, som Adobes Photoshop og Lightroom. Prisen er ca. kr. 400 pr. april 2020. Klik her og læs mere: https://affinity.serif.com/en-gb/ 

book din fotograf nu